Et cruise i tiden i Cairo, hvor fortiden møder fremtiden

At rejse til Cairo er som et cruise gennem tiden, hvor den overdådige fortid møder den sofistikerede fremtid.

På blot 48 timer kan du få fornemmelsen for at rejse i tiden. Begynd dagen sammen med ydmyge egyptere på vej til arbejde ved at indtage en traditionel morgenmad bestående af foul og falafel ved en af de mange madvogne, der er spredt over hele byen.

 

Der er kun 5 minutters gang til Cairo-tårnet, når man går direkte fra den berømte Tahrir-plads og krydser Qasr El-Nil-broen til Nilens vestlige bred. Når du kigger igennem en af kikkerterne på tårnets øverste balkon, fører den panoramiske udsigts over byen dig helt tæt på pyramiderne, citadellet, det gamle Fatimide og Mameluk.

 

Det Egyptiske Museums lyserøde bygning tager dig på en rejse flere årtusinder tilbage i tiden, hvor Egypten opstod som en ledestjerne i den antikke verden. Gå ikke glip af den unge, gyldne Kong Tuts skatte eller de gigantiske monumenter af hans forfædre Kong Amnemhat og hans elskede Dronning Tee.

 

Genoplev Mahfouz' episke trilogi, når du går gennem gaderne i centrum, eller mærk Cairos sjæl, som den har eksisteret i disse gader i århundreder. Natten ved Nilen i Cairo er en romantisk oplevelse for hjertet og synet.

 

Cairos ældre tvilling Al-Fustat, kaliffernes hovedstad, er også et ground zero for ældre og nyere hovedstæder i staten. Når du går ned af gaden Mar-Guiguis, kan du blive en del af Jesus' og Jomfru Marias hellige spor i en af verdens ældste kirker kendt som San Sergios, hvor de søgte i sikkerhed i Egyptens Babylon, eller opleve den fredfyldte følelse i en af de ældste moskeer i Afrika bygget af Amr Ibn Al As.

 

Indenfor murerne og i skyggen af byens højborg, Saladin-citadellet, vil dine øjne blive mødt med de glorværdige dekorationer fra den store Mohammed Ali-moské, hvor både øjnene og sjælen forkæles.

På den anden side af byen finder du det ældste universitet Al Azhar og indgangen til den gamle Fatimide-by med sine resterende gigantiske mure, Al Fotouh og Al Nasr, på den anden side af gaden El Moezz.

 

En gåtur gennem Khan El Khalili og et måltid fiteer fra det berømte orientalske bageri og pizzeria er en god forberedelse på en sidste gåtur, og du får lejlighed til at købe masser af souvenirs til dine nærmeste, før du kan få lidt hviletid til at nyde lidt kaffe eller grøn te med mynte på den berømte Fishawy Café. Ingen andre steder i verden kan du opleve denne tidsrejse undtagen i den antikke by med den unge sjæl – Cairo.