Sugarcane super powers (Sukkerrørs superkræfter)

Tilføjet den apr 16, 2018

Sukkerrør er flere forskellige høje græsarter, primært anvendt til sukkerproduktion.
Sukkerrørets historie i Ægypten startede efter araberne introducerede dyrkningen i år 641. I middelalderen udviklede den islamiske verden også nye produktionsmetoder, oprindeligt noget de havde lært fra inderne, hvilket førte til begyndelsen af den ægyptiske sukkerindustri i år 710.
Der er i øjeblikket adskillige sukkerfabrikker og raffinaderier i Ægypten, der producerer sukkerprodukter. Det er en hovedkilde til sukker og den eneste kilde til melasse samt et råmateriale til spånplade- og papirmasseindustrien.
De fleste af disse fabrikker ligger i de øvre provinser i Ægypten, ved siden af sukkermarkerne, der er spredt i dette område.
Ægypterne kalder sukkerrør for “asab”, som det udtales på arabisk. Ægypterne kan lide asab pga. den søde smag og det slukker tørsten, specielt på lange sommerdage.
Det er let at finde en butik, der laver saft af sukkerrør, for det meste er de åbne 24/7, og hvor du hurtigt kan få presset rør direkte ned i din kop.
Prisen for en kop begynder ved 2 pund og op til 10 pund. Dette er for mange den nationale drik, med mange sundhedsfordele, som du kan drikke efter et “koshary” eller “falafel”-måltid.
Man ser også ofte ægyptiske børn drikke denne dejlige saft fra små plastikbægre med et sugerør.
Ægypterne mener, at saften fra sukkerrør har mange sundhedsmæssige fordele, da det promoveres som en billig opkvikker.
Der er rent faktisk mange sundhedsmæssige fordele ved denne saft, ganske som ægypterne mener. Det har en bevist effekt på kontrollen af højt blodtryk og frigivelse af lykkehormonet serotonin, som modvirker depression og angst.
Sukkerrør hjælper også på fordøjelsen på grund af kaliumindholdet, de er fulde af naturlige antioxidanter, der hjælper med at bekæmpe infektioner, og de hjælper immunsystemet. Forskning har også vist, at de forhindrer nyresten.
Sukkerrør kurerer ondt i halsen, forebygger nedbrydning af tænderne og hjælper leverens funktioner.
Vil du gerne have en kop sukkerrør?