Fra himlens felter til bibliotekernes hylder

Tilføjet den nov 05, 2017

Tilbage i 2012 blev der i forbindelse med en udgravning af en gammel egyptisk havn ved Wadi El-Jarf ved Rødehavet fundet nogle ruller med gamle dokumenter. Disse papyrusruller kan dateres tilbage til 2550 f.Kr. og beskriver de sidste år med opbygningen af den store pyramide i Giza under kong Khufus regeringstid. Disse var de tidligste fundne beviser nogensinde for papyrus i den gamle egyptiske historie.

For ca. 4.500 år siden plantede gamle egyptere en plæne med "Cyperus Papyrus" og navngav den "Himlens græs" – Aaru . De brugte denne hellige plante til at få papiret med deres hellige skrifter til at rulle. De gamle egyptere opfandt teknologien til at lave papir af denne røde stilk, da de fandt ud af at afskrælle den hårde, grønne overflade, skære den i lange tynde strimler og opbløde dem i Nilenes hellige vand, før de lagde dem i to vinkelrette lag. Når et ark var blevet dannet på denne måde, pressedes det i et par døgn mellem to omslag af fint linned og blev lagt til tørre. Resultatet var et fint ark skrivepapir. Flere ark af papyrus blev hæftet sammen i enderne for at danne en rulle, som kunne være 100 meter (eller mere) lang og blev brugt til at opbevare de skrifter.

Johannes Gutenberg revolutionerede vidensdeling igennem opfindelsen af den mekaniske trykpresse i 1439, men de gamle egyptere har haft gennemgået en langt tidligere vidensrevolution, da de opfandt trykningen mere end fire årtusinder før Gutenberg.

Egypterne skrev på knogler, ostraka (keramik), sten og andre materialer for at kunne gemme deres vigtige optegnelser, men efter at have fundet teknologien til at lave papir, som fik navnet fra det gamle ord "papyrus", brugte de det hellige papir til at skrive, tegne og male på samt illustrere alt omkring deres liv.

Det er igennem papyrusrullerne, at vi nu kan lære næsten alt om, hvordan de levede, elskede, kommunikerede og talte.